Hop til indhold
Sø- og Handelsretten

Forligsmægling 

Læs her om forligsmægling ved Sø- og Handelsretten.
Retsplejelovens § 268 pålægger retten at mægle forlig i alle civile sager, med mindre det på forhånd må antages, at mægling vil være forgæves.


Rammer
for rettens forligsmægling er parternes påstande, de faktiske omstændigheder og de juridiske synspunkter, parterne har præsenteret for retten.

Udgangspunktet for rettens forligsmægling er gældende ret.

Mange forlig indgås imidlertid på mellemløsninger, som ikke kunne være blevet resultatet af en dom. I disse situationer er det en risikoafvejning, billighedsbetragtninger eller andre pragmatiske hensyn, som får parterne til at indgå forlig. Under forligsforhandlingerne kan parterne også selv vælge at inddrage forhold, som ikke indgår i retssagen, hvis de skønner, at dette kan føre til en løsning af konflikten.

Advokaterne medvirker aktivt til at rådgive deres klienter om både de praktiske og juridiske konsekvenser af et forslag til en forligsmæssig løsning, som udspringer af rettens forligsmægling.

Tidspunktet for, hvornår det er hensigtsmæssigt at forsøge at forlige parterne, varierer fra sag til sag.

I Sø- og Handelsretten er det den dommer, der skal forestå hovedforhandlingen, der selv forbereder sagen.

Dommeren kan forsøge at forlige sagen allerede på det første retsmøde, hvis overordnede formål imidlertid er, at tilrettelægge det videre forløb af sagen. På dette møde, som ofte afvikles over telefon, vil retten have modtaget stævning og svarskrift, og det er alene advokaterne, der deltager. Erfaringerne viser, at dette møde ofte ikke er særligt velegnet til forligsmægling, idet sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst på dette stade. I nogle sager holdes der ikke møder mellem det første forberedende møde og hovedforhandlingen. I andre sager, som er mere kompliceret og langvarige, vil der blive afholdt flere forberedende møder. Disse kan imidlertid først og fremmest dreje sig om konkrete temaer, eller have til formål at sikre fremdriften i sagen, men forligsdrøftelser kan selvfølgelig komme på tale under sådanne møder. I praksis er det imidlertid ofte først efter, at hovedforhandlingen har været afviklet, at retten mægler forlig, og det vil der oftest være på grundlag af en tilkendegivelse om, hvordan sagen vil falde ud, hvis der skal skrives dom i sagen.

Sø- og Handelsrettens sager er ofte langvarige og komplicerede. I sådanne sager vil det være ressourcebesparende for alle involverede at afdække muligheden for forlig, hvis udviklingen i sagen under forberedelsen peger på, at en sådan løsning er mulig. Sø- og Handelsretten har derfor besluttet at fremme brugen af traditionel forligsmægling.

Parternes advokater vil ofte være de første, der kan identificere muligheden for et forlig, mens sagen er under forberedelse.

Tilbud om forligsmægling: I alle civile sager kan parternes advokater i fællesskab eller individuelt når som helst under sagens forberedelse rette henvendelse til Sø- og Handelsretten med anmodning om, at der indkaldes til et egentligt forligsmøde.

Den dommer, som er retsformand på sagen, vil meget hurtigt indkalde til et fysiske møde, og rammen for rettens forligsmægling på dette møde vil være som beskrevet ovenfor.

Er der allerede berammet en hovedforhandling, aflyses denne kun, hvis der indgås forlig i forbindelse med forligsmødet.

Måtte en fejlslagen forligsmægling undtagelsesvis føre til, at retsformanden ikke finder at kunne beklæde retten under den efterfølgende hovedforhandling, vil Sø- og Handelsretten gøre alt hvad der er muligt, for at en anden dommer kan overtage den oprindeligt berammede hovedforhandling. Afholdelsen af et forligsmøde forventes derfor ikke i sig selv at forlænge sagsbehandlingstiden – tværtimod.

 

Til top Sidst opdateret: 10-12-2015 
Sø- og HandelsrettenseperatorAmaliegade 35, 2. seperator1256 København K. seperatorTelefon: 99684600 seperatorEmail: post@shret.dk